Ny HPE Discover 2018 podcast med flere updates fra Aruba

December 12, 2018

 

Brug 35 minutter i bilen, på gåturen, i sofaen, i badekaret eller hvor det bedst passer ind, og bliv opdateret på og inspireret af flere af de HPE Aruba nyheder, der blev præsenteret på årets HPE Discover i Madrid.
 

Lars Kølendorf, Director Nordics Region & Director EMEA Solution Sales Enablement repræsenterer Aruba i denne podcast og taler omkring flere spændende emner og lanceringer herunder følgende:


Aruba leverandør af Mobile First Architecture til årets Ryder Cup European tour i Paris
Aruba var valgt som officiel leverandør af deres Mobile First Architecture til årets Ryder Cup European tour, hvilket betød, at man for første gang nogensiden til dette golf-event måtte benytte mobiltelefoner og devices under tour’en. Formålet med dette var at skabe en bedre oplevelse for deltagerne, så de udover at kunne tilgå nettet også kunne følge de enkelte golfspillere, holde sig opdateret på hvad der generelt skete under turneringen og på golfbanen, live-scoring etc.

 

Der var tale om en midlertidig installation unikt bygget til Ryder Cup – og den største “bring-your-own device” installation udenfor de Olympiske Lege. I løbet af eventet var der over 99.000 forskellige enheder registret og over 270.000 personer, der brugte netværket, til hvad der svarer til 63 år i alt.


Ny lancering - Aruba 802.11AX Access Point
Aruba lancerede en ny 802.11AX standard i forbindelse med HPE Discover. 802.11AX er designet til at kunne maksimere kapacitet og effektivitet i et netværk med 4x sammenlignet med 802.11ac samt at sikre, at alle enheder får den båndbredde, de har brug for.

 

Derudover blev det kommunikeret at Aruba’s Wi-Fi organisation fremover har ændret navngivningen af deres produkter, så 802.11AX i princippet hedder Wi-Fi 6, og øvrige Wi-Fi er navngivet 1, 2, 3, 4, 5 helt tilbage fra starten. Dette er gjort med henblik på at gøre det meget nemmere for brugeren at forstå de enkelte versioner.


Software Defined Networking
En af de store samtaleemner var Software Definded Networking, hvor fokus var på at skabe større værdi i forretningen. Her tager Lars Kølendorf udgangspunkt i et eksempel omkring virksomheder og deres Facility Management, da flere og flere ”ting” (IOT) kobles på netværket, og her er der en generel udfordring med, at IT og Facility Management ikke snakker ordentligt sammen. Dette kan betyde, at de ”ting” som Facility Management kobler til netværket ikke understøttes af en enhed fra IT, og dermed kan de ikke understøtte forretningen. Snyd dig ikke for de mange spændende betragtninger i podcast’en.

 

Aruba Service Assurance
En anden ting de talte meget om på HPE Discover, er Aruba’s opkøb af firmaet Cape Networks. Med Cape (nu kaldet Aruba Service Assurance) kan man overvåge virksomhedens Wi-Fi og have fokus på hele brugeroplevelsen. (https://capenetworks.com/)

 

Aruba Service Assurance er en lille sensor, som man sætter op, der hvor brugerne er, da sensoren kan kigge på brugeroplevelsen hele vejen fra man forbinder til noget, og til man rammer applikationen. Dette omfatter igennem netværket, igennem IP-adresser og server og storage etc., indtil man får leveret en Service Now, en Salesforce eller en Office 365-applikation. Hvis en bruger derfor har udfordringer med at komme på et trådløst netværk, kan IT med det samme se, hvor et givet problem er? Er det applikationen, der ikke virker, er det serveren, der ikke virker, er det DNS-adressen, der ikke virker?

 

Og meget mere…
I podcasten kan du også hører om Aruba’s bud på Network-as-a-Service, hvor Aruba’s løsninger både dækker on-premise og cloud, og du bliver kort præsenteret for hvordan netværksdelen har en vigtig rolle ift. kunstig-intelligens software.

 

Rigtig god fornøjelse & happy inspiration!
 

Hør podcasten her

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Please reload

Seneste indlæg
Kontakt

Kristian Bjørnskov

Category Manager, Aruba

kristian.bjoernskov@hpe.com

Bjarne Rasmussen

Partner Sales Specialist, Aruba

bjarne.rasmussen@hpe.com

Line Hundborg
Partner Sales Specialist, Aruba

line.hundborg@hpe.com

Lasse Holm Garby

Aruba Country Manager

lasse.holm.garby@hpe.com